Karriere hos Klingenberg
Klingenberg A/S er en mindre organisation med store ambitioner. Vi udvider løbende vores medarbejderstab med dygtige folk, fra administrative profiler og bygningskonstruktører til anlægsgartnere, lærlinge og elever. Alle ledige stillinger slås op her på siden, hvor du altid kan danne dig et overblik over, hvilke job der er åbne netop nu.
Vi arbejder med entrepriser inden for jord, beton, kloak og anlæg på hele Sjælland, i både nybyggeri, tilbygning og renovering. Du bliver en del af projekter, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde med bygherre og øvrige entreprenører er i fokus.
Vil du have Klingenberg som din fremtidige arbejdsplads, er du altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@klingenberg.dk. Skriv kort, hvad du kan, og hvad du gerne vil arbejde med, så vender vi tilbage, hvis der opstår et match.
Klingenberg set indefra
Som medarbejder hos Klingenberg bliver du en del af et sammentømret team med flad struktur og åben dør til ledelsen. Hverdagen er uformel og venskabelig, og vi arbejder med frihed under ansvar. Vi lægger vægt på god, direkte kommunikation, og på at vores kerneværdier om kvalitet til tiden, gode arbejdsforhold samt overskud og udvikling kan mærkes i praksis. Gennemsnitsancienniteten er høj, og flere medarbejdere har været her i 10, 15 og helt op til 40 år.
Som erfaren medarbejder får du ansvar og indflydelse på din hverdag. Vi prioriterer ordentlige forhold, godt materiel og tid til at udføre arbejdet fagligt korrekt, så du kan være stolt af det, du afleverer. Vi arbejder løbende med kompetenceudvikling gennem kurser, efteruddannelse og sidemandsoplæring på projekterne.
Det sociale fylder også meget hos os. Vi har en aktiv personaleforening med tre årlige arrangementer, som virksomheden giver et solidt tilskud til, samt en årlig julefrokost betalt af Klingenberg. Det er med til at styrke fællesskabet på tværs af hele virksomheden.
