Job hos Klingenberg

Projektleder søges
(STILLINGEN ER BESAT)

Om jobbet

Projektleder søges (STILLINGEN ER BESAT)

Vi fortsætter i Klingenberg med at vinde nye og spændende anlægsprojekter og vi har behov for at udvide vores administrative organisation med to projektledere mere. Derfor søger vi dygtige projektledere med erfaring fra entreprenørbranchen.

OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER

Med udgangspunkt fra vores kontor i Karlslunde og i samarbejde med den øvrige ledelse, får du ansvaret for tilbudsgivning og projektstyring af anlægsopgaver i størrelsesorden DKK 0-15 mio.

Dine opgaver spænder over:

  • Besigtigelse af opgaver.
  • Kalkulering af ekstraarbejde.
  • Planlægning.
  • Ledelse.
  • Styring og motivering af formænd og produktionsansatte.
  • Kvalitetssikring.
  • Kontraktforhandlinger.
  • Kundedialog samt kundepleje.
  • Med andre ord, vil du være med hele vejen i forløbet af et projekt.

Du kommer til at løse opgaver i et miljø, der er præget af frihed under ansvar. Du skal således trives med at tage ansvar og motiveres af personlig udvikling i en ambitiøs virksomhed, og du skal være indstillet på og have lyst til at være en stor del af den fortsatte udvikling i firmaet med udgangspunkt i vores kerneværdier: 

KVALITET TIL TIDEN → GODE ARBEJDSFORHOLD → OVERSKUD & UDVIKLING.

I Klingenberg har vi en uformel omgangstone. Vi er en lille organisation, hvilket betyder, at du vil være helt tæt på den øverste ledelse i selskabet, og du vil ligeledes have mulighed for at sætte dit eget præg, samt være helt tæt på, når alle væsentlige beslutninger skal træffes i dagligdagen. 

OM DIG

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør eller bygningskonstruktør, og at du har flere års erfaring med projektledelse af anlægsprojekter.

Det vil være en stor fordel, hvis du har et stærkt netværk på Sjælland og har følgende egenskaber:

  • Du har erfaring med projektledelse af anlægsprojekter.
  • Evner at planlægge og gennemføre små som større projekter.
  • Arbejder systematisk og rationelt.
  • Viser vedholdenhed og har overblik.
  • Du er en god leder, der kan motivere og skabe resultater gennem andre.
  • Har et godt humør og veludviklede formidlingsevner.
  • Er ansvarlig, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret.
  • Du har et stærkt købmandskab og er forretningsmæssigt orienteret.
 
VI TILBYDER

Et spændende og selvstændigt job i en velkonsolideret virksomhed, der har seriøse
ambitioner. En tæt og god sparring med virksomhedens øvrige administration. Dine
resultater vil skinne igennem og du får mulighed for at bevise dine færdigheder som
projektleder. Vi tilbyder følgende vilkår:

  • Ansættelse på funktionærlignende vilkår under overenskomst. (Dansk Byggeri og 3F)
  • Løn efter kvalifikationer
  • Firmabil

Vil du høre mere om denne stilling?

For nærmere information om stillingen, kontakt Nicolaj Hansen på telefon: 51 92 03 70 eller via mail: job@klingenberg.dk.

Al henvendelse vedrørende denne stilling vil naturligvis blive behandlet fortroligt!