Job hos Klingenberg

Projektleder søges til anlægsafdeling

Om jobbet

Projektleder søges til anlægsafdeling

Vi fortsætter i Klingenberg med at vinde nye og spændende anlægsprojekter og vi har behov for at udvide vores administrative organisation med en projektleder mere. Derfor søger vi en dygtig projektleder med erfaring fra anlægsbranchen.

OPGAVER OG ANSVARSOMRÅDER

Med udgangspunkt fra vores kontor i Karlslunde og i samarbejde med den øvrige ledelse, får du ansvaret for projektstyring af anlægsopgaver i størrelsesorden DKK 0-10 mio.

Dine opgaver spænder over:

  • Projektstyring samt daglig ledelse af anlægsprojekter
  • Styring og motivering af formænd og produktionsansatte
  • Økonomisk overblik samt planlægning af mandskab og materialer
  • Kvalitetssikring
  • Kundedialog samt kundepleje

Du kommer til at løse opgaver i et miljø, der er præget af frihed under ansvar. Du skal således trives med at tage ansvar og motiveres af personlig udvikling i en ambitiøs virksomhed, og du skal være indstillet på og have lyst til at være en stor del af den fortsatte udvikling i firmaet med udgangspunkt i vores kerneværdier: 

KVALITET TIL TIDEN → GODE ARBEJDSFORHOLD → OVERSKUD & UDVIKLING.

 

I Klingenberg har vi en uformel omgangstone. Vi er en lille organisation, hvilket betyder, at du vil få en central rolle og være helt tæt på den øverste ledelse i selskabet, og du vil ligeledes have mulighed for at sætte dit eget præg, samt være helt tæt på, når alle væsentlige beslutninger skal træffes i dagligdagen. 

OM DIG

Vi forestiller os, at du er uddannet landskabsingeniør, jordbrugsteknolog, have- og parkingeniør eller diplomingeniør indenfor anlæg og har en baggrund som anlægsgartner/brolægger. Du har flere års erfaring som enten formand eller projektleder i anlægsbranchen og specifikt forestiller vi os, at du har solid erfaring med projektstyring, økonomi og mandskabspleje, og du har haft det daglige ansvar for adskillige anlægsprojekter.

Det vil være en stor fordel, hvis du har et stærkt netværk på Sjælland og har følgende egenskaber:

  • Evner at lede flere projekter på samme tid 
  • Arbejder systematisk og rationelt
  • Viser vedholdenhed og har overblik
  • Du er en god leder, der kan motivere og skabe resultater gennem andre
  • Har et godt humør og veludviklede formidlingsevner
  • Er ansvarlig, kvalitetsbevidst og løsningsorienteret
  • Du har et stærkt købmandskab og er forretningsmæssigt orienteret
 
VI TILBYDER

Et spændende og selvstændigt job i en velkonsolideret virksomhed, der har seriøse
ambitioner. En tæt og god sparring med virksomhedens øvrige administration. Dine
resultater vil skinne igennem og du får mulighed for at bevise dine færdigheder som
projektleder. Vi tilbyder følgende vilkår:

  • Ansættelse på funktionærlignende vilkår under overenskomst. (Dansk Byggeri og 3F)
  • Løn efter kvalifikationer
  • Firmabil

Vil du høre mere om denne stilling?

Har du de kompetencer, som vi leder efter og lyder Klingenberg som en arbejdsplads for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig.  Ønsker du mere information om stillingen, så kontakt Nicolaj Hansen på telefon: 46 15 20 14 eller via mail: job@klingenberg.dk.

Al henvendelse vedrørende denne stilling vil naturligvis blive behandlet fortroligt!